Som det står så tydeligt penslet ud i Nyhedsavisen d. 30. maj 2007, så ved Google alt for meget om os. Pointen med artiklen er, at Google nu vil gemme alle informationerne, som bliver samlet om os gennem diverse søgninger, i op til to år. Det nye ved det er, at de har indrømmet de gør det for at tjene penge. Det kan de fordi de efter nok antal søgninger fra én person kan "læse deres tanker" og gætte fx hvilke varer de ville købe på en given dag. SKRÆMMENDE!
Men hvor tit søger man ikke lige på Google for at finde et eller andet, som har noget med arbejde at gøre, og som ikke nødvendigvis afspejler ens egen interesse, og derfor ville give afvigelser i den elektroniske profil, som Google bygger op omkring alle der benytter sig af søgemaskinen. Og hvor tit er det en "fremmed" computer man lige bruger til en hurtig søgning, og derfor også giver et forkert indtryk til den umenneskelige database, som ikke skelner skidt fra kanel på nogen måde, men samler det til én stor masse af information.
Nu er jeg en af de heldige, som bruger Gmail, og derfor sammen med mine mails får links til reklamer for noget, som ofte relaterer til emnet i mailen. Jeg læste den anden dag en mail omkring en gallafest på mit gymnasium og fik i den forbindelse links til leje af galla-tøj og diverse gymnasielle uddannelser. Man stopper da lige op og tænker over hvem eller hvad der har læst min mail for at udvælge de links! Det må nok være en "hvad", for der rammes ofte seriøst ved siden af på grund af et tilfældigt ord i mailen. Og så længe Big Brother ikke er en "hvem", så behøver vi vel ikke bekymre os om at blive dømt ud fra vores mere eller mindre aparte søgninger og emails.
Bliver dette forresten arkiveret til evig tid???
N.B. Google har dette citat på deres iG-side i dag:
"It's not a matter of whether or not someone's watching over you. It's just a question of their intentions."
- Randy K. Milholland
torsdag den 31. maj 2007
søndag den 20. maj 2007
Kommunisme i Hollywood?
For nylig så jeg for første gang den ellers ældre film "The Way We Were"/"Vore bedste år" med Robert Redford og Barbra Streisand.
Mine forventninger til filmen var nok meget negative, især på grund af den lidt kontroversielle casting af Barbara Streisand til at spille romantisk pendant til Robert Redford. Tal om modsætninger mødes!
Men mine forventninger blev så sandelig gjort til skamme. Det, som jeg forventede var et kedeligt romantisk drama, var i virkeligheden Hollywoods opgør med med den sorte æra hvor McCarthyismen havde sin indflydelse på Hollywood både foran og bag kameraerne, hvilket uvægerligt har resulteret i en dårligere produktion af film dengang i begyndelsen af 50'erne. Talefriheden er ikke så lang en tradition i USA, som de gerne gør den til ellers. Barbra Streisand spillede den unge kommunistiske idealist, som ikke var bange for at ytre sine meninger på radikal vis. Og når man så vil prøve sig frem i Hollywood med sin meget borgerlige mand ved sin side, så kan man da kun løbe på politiske kontroverser. Skulle eller skulle man ikke angive sine venner for at undgå fængsel?
En film, der rejser temaer som når politiske og samfundsmæssige modsætninger mødes i et forhold og samfundets accept af selv samme situation, fortjener en hyldest fra min side. Endelig en film, som ikke er bange for at beskrive kommunisme som noget positivt og fra den "u-amerikanske" synsvinkel. Det kalder jeg usædvanligt!
Mine forventninger til filmen var nok meget negative, især på grund af den lidt kontroversielle casting af Barbara Streisand til at spille romantisk pendant til Robert Redford. Tal om modsætninger mødes!
Men mine forventninger blev så sandelig gjort til skamme. Det, som jeg forventede var et kedeligt romantisk drama, var i virkeligheden Hollywoods opgør med med den sorte æra hvor McCarthyismen havde sin indflydelse på Hollywood både foran og bag kameraerne, hvilket uvægerligt har resulteret i en dårligere produktion af film dengang i begyndelsen af 50'erne. Talefriheden er ikke så lang en tradition i USA, som de gerne gør den til ellers. Barbra Streisand spillede den unge kommunistiske idealist, som ikke var bange for at ytre sine meninger på radikal vis. Og når man så vil prøve sig frem i Hollywood med sin meget borgerlige mand ved sin side, så kan man da kun løbe på politiske kontroverser. Skulle eller skulle man ikke angive sine venner for at undgå fængsel?
En film, der rejser temaer som når politiske og samfundsmæssige modsætninger mødes i et forhold og samfundets accept af selv samme situation, fortjener en hyldest fra min side. Endelig en film, som ikke er bange for at beskrive kommunisme som noget positivt og fra den "u-amerikanske" synsvinkel. Det kalder jeg usædvanligt!
fredag den 18. maj 2007
Begyndelser...
Al begyndelse er vel svær. Dette er så mit første forsøg på at blogge, selv om vi skriver 2007. Hvor pinligt er det lige!
Ikke at verden har været et kedeligt sted uden internetadgang til mine tanker, hvilket heller ikke har været tilfældet, da jeg i flere år har skrevet dagbog online på min hjemmeside i min "Captain's Log" og dermed har følt mig som del af et globalt netværk... på dansk :-/ At man så ikke kan finde den side via de gængse søgemaskiner er nok lidt med vilje. Det skal ikke være alle, som skal læse hvad jeg lavede i byen sidste weekend. Min chef, som snart skal til at finde ud af om jeg skal arbejde for ham efter sommerferien, må være en af dem.
Jeg har forskellige intentioner med denne blog. Det kunne for eksempel godt være at der var nogle ligesindede mennesker derude, som jeg ikke ellers havde chance for at kommunikere med. Fokusemner kunne være Engelsk/Amerikansk litteratur, politik på verdensplan, irriterende tøjvask, crazy comedy og hvad verden nu kan byde på af seriøse og useriøse emner. Jeg spekulerer i hvert fald tit på, om der stadig er nogen derude, som fatter en joke som "er der lige tid til at knipse her?". Er der det?
Ikke at verden har været et kedeligt sted uden internetadgang til mine tanker, hvilket heller ikke har været tilfældet, da jeg i flere år har skrevet dagbog online på min hjemmeside i min "Captain's Log" og dermed har følt mig som del af et globalt netværk... på dansk :-/ At man så ikke kan finde den side via de gængse søgemaskiner er nok lidt med vilje. Det skal ikke være alle, som skal læse hvad jeg lavede i byen sidste weekend. Min chef, som snart skal til at finde ud af om jeg skal arbejde for ham efter sommerferien, må være en af dem.
Jeg har forskellige intentioner med denne blog. Det kunne for eksempel godt være at der var nogle ligesindede mennesker derude, som jeg ikke ellers havde chance for at kommunikere med. Fokusemner kunne være Engelsk/Amerikansk litteratur, politik på verdensplan, irriterende tøjvask, crazy comedy og hvad verden nu kan byde på af seriøse og useriøse emner. Jeg spekulerer i hvert fald tit på, om der stadig er nogen derude, som fatter en joke som "er der lige tid til at knipse her?". Er der det?
Etiketter:
begynder blogger,
crazy comedy,
Line Tillemann Jensen
Abonner på:
Opslag (Atom)