For nylig så jeg for første gang den ellers ældre film "The Way We Were"/"Vore bedste år" med Robert Redford og Barbra Streisand.
Mine forventninger til filmen var nok meget negative, især på grund af den lidt kontroversielle casting af Barbara Streisand til at spille romantisk pendant til Robert Redford. Tal om modsætninger mødes!
Men mine forventninger blev så sandelig gjort til skamme. Det, som jeg forventede var et kedeligt romantisk drama, var i virkeligheden Hollywoods opgør med med den sorte æra hvor McCarthyismen havde sin indflydelse på Hollywood både foran og bag kameraerne, hvilket uvægerligt har resulteret i en dårligere produktion af film dengang i begyndelsen af 50'erne. Talefriheden er ikke så lang en tradition i USA, som de gerne gør den til ellers. Barbra Streisand spillede den unge kommunistiske idealist, som ikke var bange for at ytre sine meninger på radikal vis. Og når man så vil prøve sig frem i Hollywood med sin meget borgerlige mand ved sin side, så kan man da kun løbe på politiske kontroverser. Skulle eller skulle man ikke angive sine venner for at undgå fængsel?
En film, der rejser temaer som når politiske og samfundsmæssige modsætninger mødes i et forhold og samfundets accept af selv samme situation, fortjener en hyldest fra min side. Endelig en film, som ikke er bange for at beskrive kommunisme som noget positivt og fra den "u-amerikanske" synsvinkel. Det kalder jeg usædvanligt!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar