Jeg har lige set science fiction-filmen Sky Captain and the World of Tomorrow, og det er ikke et sekundt for tidligt. Som erklæret George Lucas fan kan denne utvivlsomme hyldest til Lucas' univers på ingen måde komme til at falde i dårlig smag med mig.
Tager man en tilfældig Google-søgning på filmens titel kombineret med Lucas' navn, kommer der flere kritiske anmeldelser frem, ud over at det afsløres, at det er ILM der står bag effekterne i denne storslåede hyldest til diverse sci-fi forgængere. Og det er netop her den scorer point hos mig.
Der skal ikke herske tvivl om, at jeg foretrækker de postmoderne tendenser indenfor kunstens verden, hvorunder det vidunderlige middel intertekstualitet også kan sættes (For de mere akademisk interesserede: intertekstualitet kan føre til ontologisk destabilisering, hvilket gør det til typisk postmodernisme (jf. Brian McHale "Postmodern Fiction")). Ikke bare er billedsproget en tydelig reference til sci-fi klassikere som King Kong (Den originale film: storbyen New York destrueres af kæmpe monstre) og Metropolis (Med billeder af storbyen og gennem Bai Lings rolle som femme fatale robot), men deres efterkommere, Jurassic Park (I øen med dinosaurer) og Star Wars (Totenkopfs raket-base ligner dødsstjernen, Bai Ling er Sith og Totenkopf Kejseren), er også indkorporerede i filmens generelle udtryk. For feinschmeckere er der genkendelighedens glæde at finde, da hovedpersonerne banker på døren til nr. 1138. Så kan det ikke gøres tydeligere at George Lucas er den store helt i historien. Som det også nævnes på coveret til DVD'en (i hvert fald det jeg har) så er der også stærke ligheder med Indiana Jones (Sky Captain er helten med en blondine på slæb). Hvem kan bede om mere fra en film af denne genre??? Måske en lidt bedre begyndelse, midte og slutning.... men hvad betydning har handling i en sci-fi actionfilm?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar