Valgflæsk

Så blev der endelig udråbt valg, og selvfølgelig falder det i den mest opportune periode for regeringspartierne: Selvom Venstre og Konservative går tilbage i meningsmålingerne, så vil de stadig kunne bevare magten. Hvis ellers Ny Alliance så kan få styr på tropperne og meningerne, så kan den næste regering endda eksistere uden grundlag af Dansk Folkeparti og deres dybt xenofobiske indstilling til tilværelsen.

Men jeg kan jo ikke lægge skjul på at jeg ville foretrække at der kom en ny regering, gerne med Helle som statsminister, for jeg har i de seneste år fået indblik i de mange punkter hvor vores velfærdssystem er blevet udhulet og næsten gjort værdiløst: Sygehusvæsenet, Uddannelsessystemet, Pleje af børn og ældre. Dette er emner, som påvirker ufatteligt mange mennesker i Danmark, og det er utroligt at regeringen har kunne slippe af sted med forringelser i disse sektorer og samtidig bevare et flertal i Folketinget: Hvorfor er der ikke nogen som kan se sammenhængen mellem udliciteringer på stribe og den dalende kvalitet? Skal vi bare finde os i det og tro at vi kan ordne det hele ved at strejke i foråret som det også er planlagt på forhånd??? Flere af regeringens ministre har udtalt at strejker ikke bider på dem og ikke påvirker deres beslutningstagen (bl.a. Haarder), så det kan ikke engang have den tiltænkte effekt at strejke. Vi kan kun få vores vilje, hvis vi vælger nogle nye folk til at repræsentere os og vores meninger.

Og det er ikke kun velfærden det gør ondt i: Vi må meget snart have en regering som sætter miljø og sundhed øverst på to-do listen, ellers forsvinder lille Danmark snart i smeltevand fra indlandsisen, og hvad i alverden skal vi så bruge vores ekstra penge til (Okay, måske er det en god idé at købe en båd!). Og få da så indført et total forbud af cigaretter og nogle højere afgifter på sundhedsskadelig mad og rabat på det sunde, så de skatter vi alligevel betaler ikke behøver gå til dyr behandling af dem der ikke kan styre sit indtag selv. Er det ikke nemt nok bare at sige nej?

Her er mit kampråb: Kryb ud af jeres egne røvhuller og stem lidt mindre egoistisk: Vi har råd til at betale en høj skat og dermed i det lange løb hjælpe os selv og også mennesker udenfor landets grænser.