Først havde jeg et lille møde med naturen, da jeg ved stoppestedet var lige ved at træde på en frø som var i gang med at hoppe ud på den trafikerede Randersvej, men jeg fik den skræmt i den rigtige retning mod de grønne og ufarlige områder. Billedet blev lidt mørkt, men den sidder mellem græstotterne:
lys.jpg)
Derefter skulle jeg jo med rutebilen ind mod byen, og den kom da til tiden, hvilket overraskede mig en smule, men glædede mig, da jeg så kunne nå en bybus mod Holme på Nørreport. Men jeg måtte lige med det samme, jeg kom ind i bussen, konstatere, at ikke alt var normalt, for ved sæderne var der sat små poser fast. Først der slog det mig, at det jo var lørdag aften, og der nok var en masse fulde mennesker på vej til byen.
lys.jpg)
Da bussen så nåede Skejby, så stod der en menneskemængde uden lige og ventede på at komme med bus ind mod byen. Godt nok holdt chaufføren ind ved stoppestedet, men inden hun åbnede døren, så kunne hun med slet skjult nervøsitet i stemmen konstatere, at der ikke var plads i bussen til alle. Og inden bare halvdelen af flokken var kommet ind, så smækkede hun døren i og lod resten af flokken stå i det kolde mørke.
.jpg)
Men på det tidspunkt var jeg også begyndt at tvivle på, at jeg ville nå bussen til Holme, eller om jeg måtte tage den en halv time senere, hvilket jo er mindre hyggeligt at skulle vente på på en lørdag aften, hvor der er masser af fulde ballademagere i byen. Men jeg blev reddet af vejarbejde (for en gangs skyld), for rutebilen holdt præcis der, hvor jeg skulle med bybussen, så da den kom lige bagefter, kunne jeg stige direkte ind. At den så var så proppet, at jeg måtte stå op et stykke tid, det er så en anden sag.
Men det er i sådanne situationer, at man virkelig kan mærke, at byen er præget af mange unge mennesker, som sætter en dagsorden med sjov og druk i gaderne. Og det minder mig om, at det skal blive godt at få sin egen bil engang om ikke alt for længe!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar