
At jeg så først har kunne forstå det mere "voksne" indhold her i de senere år er jo en anden sag. Men det er sådan set en af mine pointer. Denne nye opdaterede udgave er IKKE for børn. Der er til tider meget voksent indhold, og vitserne er også på et niveau som burde gøre det uforståeligt og måske endda skræmmende for børn. Alligevel var biografsalen proppet med meget unge mennesker, som nok ikke havde helt den samme oplevelse af filmen som jeg havde.
Men så er det man kan undre sig over om det er markedsføringen, som har ramt en forkert målgruppe, eller om det er et bevidst træk af producenterne, så flest mulige vil gå ind i biffen og se filmen. Der er helt klart en fuld udnyttelse af fanskaren omkring "Terkel i knibe", som jo er første populære animerede produktion fra skaberne af "Rejsen til Saturn - The Movie" (eller hvad man skal kalde den for ikke at blande den sammen med tegneserien).
Det sagt, så er det en ganske udemærket nyfortolkning af en klassiker. Den tone, som tegneserien havde i den tid, hvor den er skabt, er bibeholdt i filmen ved at ændre den efter nutidens forhold med referencer til nutidig samfund (miljø-debatten) og politik (Anders Fogh er med i stedet for Anker Jørgensen) og det gør en ellers lidt forældet fortælling til højaktuel. Tilsæt så et par intertekstuelle referencer til nutidige populær-film såsom Star Wars og Ringenes Herre, og så har du en succes - i hvert fald i mine øjne. Jeg ved jo ikke med alle de børn, som er blevet lokket ind for at se den!
2 kommentarer:
hej Line Både din mor og jeg vil protestere over at blive betegnet som hippie-forældre.
Far
Ja, man kan jo leve livet i fornægtelse, eller indse sandheden ;-)
Send en kommentar