Jeg er for nylig flyttet meget tæt på den lokale Bilka, og har i den forbindelse opdaget hvor svært det er at spise sundt, hvis man skal nøjes med at købe ind i Bilka. Man skulle tro at så stor en kasse af et varehus havde et bredt udvalg af varer, men ofte kan jeg ikke finde det, jeg går efter.
For eksempel kan man ikke få frisk fuldkornspasta i Bilka, så det må jeg i Kvickly efter. Også fuldkorns tortillas er ikke til at opdrive hos Bilka. Der må jeg igen rejse længere for at komme i Kvickly. Og i dag blev jeg så chokeret over, at jeg ikke kunne få frikadellefars med lav fedtprocent, da de "kun indkøber det til weekenden". Hvad? Må man ikke spise sundt i hverdagene?
Derudover bliver man tvunget ud i et overforbrug, da man i dag fx kun kunne købe 3 kg gulerødder og ikke mindre poser. Hvorfor kan jeg tage i Netto - en del af samme kæde - og købe en 1½ kg pose som passer til mit forbrug af gulerødder? Og hvis man er bare lidt krejler og vil have de gode tilbud, så er man jo oftest tvunget ud i at skulle indkøbe kæmpe mængder af samme vare, som man så skal bruge energi og anden emballage på at opbevare indtil man kan få det spist. Hvorfor, Bilka? Hvorfor Bilka?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar